Oplev Islev-ånden
Bliv frivillig i Islev Kirke
Bliv en del af det stærke hold af
frivillige i Islev Kirke!
Der bliver ofte talt om en særlig Islev-ånd her i kirken. Måske det handler om det særlige
engagement, der kommer af at være med til at gøre en forskel - i et stærkt funderet fællesskab?
Måske er det andre ting, der spiller ind?I hvert fald er du mere end velkommen til at blive
en del af holdet.
Vi har mange forskellige frivilliggrupper - så det bedste du kan gøre, er at hive fat i vores kirke- og kulturmedarbejder Louise. Så kan I få en snak om, hvor du bedst kan se dig selv. Du finder Louises kontaktinfo her
Fællesskaber for alle
I Islev Kirke tror vi på, at fællesskaber er godt for mennesker, og derfor vil vi gerne anbefale BoblbergRødovre.
På Boblberg kan du og andre brugere skabe nye sociale relationer og fællesskaber baseret på jeres fælles interesser. Det er et uformelt forum, hvor det ikke handler om at opstille et perfekt billede, men hvor du i stedet for har en unik mulighed for at finde andre, der står i samme situation som dig og leder efter det samme.