Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Islev Kirke
Forkyndelse for alle

SOMMERHØJSKOLE: Med Paulus på Facebook

JUL
12

SOMMERHØJSKOLE: Med Paulus på Facebook


Dato Onsdag d. 12. juli 2023, Kl. 19:30 til kl. 21:30
Sted Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre
SOMMERHØJSKOLE: Med Paulus på Facebook

Foredrag ved redaktør og oversætter Malene Bjerre

Paulus sad på god afstand af de kristne menigheder rundt om i Middelhavsregionen og var sammen med dem i ånden, mens han formulerede sine tanker om kristendom, fællesskab og menighedsopbyggelse i lange breve. I dag skriver vi ikke breve. Vi slipper som regel heller ikke så godt fra at holde enetaler. Så hvad ville Paulus stille op for at få menighederne i tale i dag? Det giver Malene Bjerre sit bud på.

 Malene Bjerre har været redaktør og oversætter på ’Den nye aftale’, Det nye testamente på nudansk, og en del af forfattergruppen bag en bog om Paulus’ breve, ’Epistelklip’. Hun har desuden skrevet bogen ’Religiøst sprog i en verden, der ikke forstår det’.

Det er gratis at deltage i sommerhøjskolen og der er ingen tilmelding.

Forfriskning i pausen koster 30 kr, der går til Islev menighedsplejes julehjælp.  
Der kan bestilles kirkebil ved henvendelse til kirkekontoret.  


Foredraget er en del af Islev Kirkes Sommerhøjskole 2023: 


Breve fra fortiden - der ændrede nutiden

6 onsdage med højskoleaftener fra 28. juni til 2. august

I vores digitale samtid bliver det skrevne ord flygtigt og måske er det tid til at fokusere på, hvad brevskrivningen kan og betyder for vores forståelse af, hvem vi er og for vores måde at kommunikere på – med hinanden og på tværs af tid.

Hvad sker der, når breve fra fortiden dukker op og familiehemmeligheder afdækkes?
Hvad sker der, når to begavede teologer skriver til hinanden og krydser klinger?  
Hvad sker der, når vi bliver grebet af noget og griber papiret eller nodepapiret? 
Hvad skete der for 75 år siden, da diskussionen om de første kvindelige præster tog fart?
Hvorfor er det stadig vigtigt at høre Paulus´ breve læst op ved gudstjenesten, og hvad kan de sige os i dag?

Det er blot nogle af de spørgsmål, vi skal nærme os i sommerens højskole i Islev kirke.

Arr. præsterne ved Islev Kirke