DEC
09

Som et nyt tiltag i Islev Kirke indbydes der til stemningsfulde orgelkoncerter i adventstiden.
Kirken vil være stemningsfuldt oplyst med levende lys, og hensigten er at man kan sidde og vegetere til blide toner af julemusik fra forskellige lande. Arrangementet er således ikke koncerter i gængs forstand, men mere et tilbud om en halv times opladning i en måske både travl, men også bekymret tid.
Koncerterne afholdes 2. og 9. december. Ved begge lejligheder er det kirkens organist Finn Pedersen, der sidder ved orglet.
Der er gratis adgang.